Julestemning i biffen

Billy Bob Thornton er vel nok verdens værste julemand, men den første film om ”Bad Santa” var forrygende morsom, så mon ikke opfølgeren er lige så god.
1. december 2016 10:01

Torsdag tager vi for alvor hul på julen, når kalenderen siger 1. december og den første låge skal åbnes i kalenderen.

I Hjørring Biocenter er der også julestemning. Ikke bare med den skøre danske komedie "Undercover", men også med premieren på "Bad Santa 2".

Herlige Billy Bob Thornton er endelig tilbage som den slemme julemand, der ikke er blevet mindre fordrukken, klam eller hadfyldt siden sidst.

Udover den slemme julemand er der også noget så usædvanligt som et tysk-østrigsk drama på premiereplakaten.

"Min far Toni Erdmann" er historien om en far, der i desperation efter at få kontakt med sin datter iklæder sig falske tænder og paryk og begynder at omgås hendes venner.

Det lyder skørt og det er det også, men det er også en film om store følelser og forholdet mellem far og datter.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...