EMNER

Julestemning i gaderne

ØSTERVRÅ:På trods af lidt dis bredte julestemningen sig i Østervrå, da flere end 150 mennesker i samlet trop gik i fakkeloptog rundt i byens gader forleden. Optoget, der havde udgangspunkt fra Borggården, blev ført an af Erik Andersens hestevogn og julemanden. Første stop gjaldt Byens Centrum, herefter gik deltagerne videre til Superbest, Spar Nord, Dybdahl og købmand Urth, og ved hvert stop var der julegodter til børnene. I samlet flok gik alle deltagerne tilbage til Borggården, hvor julemanden tændte byens juletræ og efterfølgende sang for til julens sange. Østervrå Borgerforeningen var vært ved æbleskiver, kaffe og saftevand. Desuden blev der solgt amerikansk lotteri, hvor de heldige vindere kunne gå hjem med flotte præmier skænket af erhvervsforeningens medlemmer.