Julestemning i Sæby - som i de gode gamle dage

Og søndag tænder julemanden stjernen i toppen af det store juletræ

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alle samles til julefestlighederne på Sæby Torv. Arkivfoto: Peter Broen.

Den gode, gammeldags jul i Sæby starter for alvor den 27. november.

Da bliver det store juletræ - midt på Store Torv tændt - og det sker naturligvis, når selve julemanden tænder lyset på juletræet og er besøger byen denne dag.

- Hvis ikke publikum allerede er i julestemning kommer de det senest søndag den 27. kl. 16, og julemanden tænder stjernen i toppen af træet, siger Hans Ole Kalhøj.

Men allerede kl. 14.30 sker der spændende ting på torvet. Da rykker de små skovnisser fra Sæbyscenen nemlig ind - og de er klar til at lege med børnene og underholde publikum.

Julemusikken starter kl. 15 når Musikkorps Sæby indtager Store Torv og spiller alle de gode, gamle ørehængere fra julesangenes univers - selvfølgelig iført julekostumer.

Naturligvis er der er gensyn med den hyggelige julehytteby, hvor det store hus også ligger. Hér holder julemanden til, og i de andre hytter er der mulighed for at købe æbleskiver, hjemmebagte julekager gløgg og meget andet knas og gode sager.

I år omdannes julemandens hus til et værksted, hvor spejderne i ugerne op mod jul har aktiviteter med børnene, og hvor de bl.a. klipper juleklip og bager snobrød.

Søndag den 11. december ankommer julemanden med julebåden, der lægger til kaj på Sæby Havn kl. 13

Og naturligvis går de populære bjørne Bimse og Bamse rundt i gaderne flere dage op til jul...

Der er med andre ord lige så mange grunde til at besøge et julehyggeligt og festligt pyntet Sæby, som der er dage til juleaften.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.