EMNER

Juletoget på skinner

Veterantoget triller afsted med kurs mod Skørping

Limfjordsbanens tog afgår fra Aalborg station søndag 2. december. kl. 10.30. Søndag 9. december køres både kl. 10.30 og 13.30.

Limfjordsbanens tog afgår fra Aalborg station søndag 2. december. kl. 10.30. Søndag 9. december køres både kl. 10.30 og 13.30.

AALBORG:Det er snart jul og dermed tid til Limfjordsbanens traditionsfulde juletog, der som noget nyt i år kører til Skørping søndag den 2. og 9. december.

Toget starter fra Aalborg station og kører via Svenstrup, Støvring til Skørping.

I Skørping er der julehygge i Kinorevuen ved stationen og mulighed for at købe gløgg, kaffe, kage og andet julegodt.

En 10 meter lange modeljernbane er opstillet i Kulturstationen overfor stationen.

I to­get indgår passagervogne bygget mellem 1900 og 1924, og passagervognene har åbne endeper­roner, som er noget af en oplevelse, hvis vejret ellers er godt.

Klapvogne kan i begrænset omfang medbringes.

Toget bliver trukket af veterandiesellokomotiv fra 1952, der har kørt hos Aalborg Privatbaner.

Togturen tager cirka 2 timer med opholdet i Skørping, og der plejer at være rift om billetterne, så det anbefales at købe i forsalg.

Alt i alt er der lagt op til at stige ombord i det levende museum for at tage på en juletur tilbage i tiden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.