Juletoner fra Norden i Tolne Kirke

Arkivfoto:

Arkivfoto:

Søndag d. 11. december kl. 16 er der julekoncert i Tolne og der venter en ganske særlig oplevelse, når Trio Gente, ledsaget af sangeren Lise Hjørne, gæster Tolne kirke. Trio Gente består af tre dybt professionelle musikere, med hver deres karriere og en fælles kærlighed til folkemusikken, især den nordiske. De spiller og synger et bredt program af kendt og mindre kendt julemusik især fra vores nordiske himmelstrøg, så man kun kan komme i julestemning.

Trio Gente består Line G. Nørgaard der spiller forskellige fløjter. Line er uddannet ved Nordjysk Musikkonservatorium og er en aktiv musiklærer ved forskellige musikskoler i Nordjylland.

Freddy Samsing spiller Nyckelharpe og orgel. Freddy er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og har undervist begge steder, samt i ca. 20 år ved Nordjysk Musikkonservatorium. Var også i næsten 20 år domorganist i Odense.

Ivan Olsen spiller guitar og er uddannet som klassisk guitarist og komponist ved Nordjysk Musikkonservatorium, med senere musikstudier ved Göteborgs Universitet. Ivan har siden 2000 arbejdet som guitarlærer ved musikskolen i Hjørring Kommune, hvor han var med til at oprette talentklassen. Lise Hjørne er en ung sanger med en meget smuk stemme og er en ofte benyttet sangsolist ved koncerter og gudstjenester rundt om i Vendsyssel. Er ansat som sanger ved Vejgård Kirke i Aalborg.

Koncerten er gratis, men menighedsrådet håber man vil betænke Menighedsplejen der deler julepakker ud til trængte børnefamilier i sognet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.