Juletræer ramt af kræft

Aggressiv svampesygdom truer nordjyske juletræer

Arkivfoto: Henrik Bo
EMNER 12. september 2013 09:12

HELE LANDET: En særdeles aggressiv svampesygdom truer de danske juletræer. Det fortæller DR Nordjylland.

Den har tilsyneladende nydt godt af et køligt og vådt forår og har bredt sig i hidtil uset omfang og er senest trængt ind i juletræsområder syd for Aalborg.

Det siger skovfoged Michael Rasmussen fra Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland.

Han påpeger, at Midt- og Vestjylland er hårdest ramt, men at svampesygdommen - der populært betegnes som ædelgrankræft - er i fremmarch. Sygdomstegnet er døde skud.

Enkelte steder er 10 procent af træerne angrebet, men det er stadig sjældenhederne. Lige nu er det stadig i mindre omfang, men det haster med at få forsket i det, så epidemier undgås, siger han.

Man kender ikke det nøjagtige spredningsmønster.

Man formoder, at det sker gennem luften. Det må også gerne være vådt, og så er især tilklippede træer modtagelige, siger Michael Rasmussen.

Ædelgrankræften angriber alle typer - også Nobilis, der typisk bruges til pyntegrønt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...