Naturvidenskab

Juletræerne bliver dyrere i år

Gammel juletræskrise rammer 10 år senere.

Arkivfoto

Arkivfoto

En gammel dansk juletræskrise betyder, at vi kommer til at betale mere for vores juletræ i år end sidste år. Det skriver vejret.tv2.dk. - Juletræerne bliver dyrere i år for forbrugerne. Sammenligner vi prisen i år med prisen for fem år siden er træerne nok blevet dobbelt så dyre, siger juletræsproducent Anders Mouritsen, Korning ved Horsens, til vejret.tv2.dk. Der er for få træer For 10 år siden gik det ikke godt for juletræsbranchen, og der blev derfor ikke sået så mange nye juletræer. Da det tager mange år før et grantræ kan fældes samtidig med at mange træer sendes til andre europæiske lande, betyder det, at der i år ikke er nok juletræer. - Vejret har betydning, når man producerer juletræer. Ikke så meget på den korte, men mere på den lange bane, da det jo tager mellem seks og 10 år før et grantræ kan fældes, siger Anders Mouritsen. Krise igen om 10 år Om endnu 10 år vil det kunne mærkes, at vejret har haft en negativ effekt på de juletræer, der er blevet plantet i år. - Vi har fået meget regn i sommer, hvilket har betydet, at de helt unge træer er blevet meget lyse. Det har betydet, at vi har måttet gøde mere end normalt. I maj måned oplevede vi nattefrost. Det betød, at nogle af det nye skud på træerne blev deforme, og så får træerne en træls vækst, siger Anders Mouritsen.