EMNER

Juletræet - hvor skal det stå?

Der er ikke plads midt på Store Torv, men måske på et hjørne.

Et lille stykke af Store Torv er genopstået, efter at pavillonbyen er kommet på plads. Men er her plads til et juletræ? Foto: Diana Holm

Et lille stykke af Store Torv er genopstået, efter at pavillonbyen er kommet på plads. Men er her plads til et juletræ? Foto: Diana Holm

Det skal nok blive jul i Thisted. Og også i år, hvor det meste af midtbyen er forvandlet til en byggeplads, får byen sit juletræ. Det lover Bjarne Andersen, vejchef i Thisted Kommune. Men hvor træet skal stå, det ligger endnu hen i det uvisse. I alle tilfælde bliver det ikke midt på Store Torv. For på det sted er der nu opført den pavillonby, som de fem forretninger fra den tidligere bankbygning ved Store Torv i disse dage er ved at indrette sig i. Ved siden af pavillonbyen er et lille stykke af torvet genopstået efter de mange måneder, hvor Store Torv har været et hul i jorden. Men er det stort nok til at rumme byens juletræ - eventuelt i en mindre udgave end tidligere år? - Det er svært at sige. Jeg regner med, at det bliver et andet sted, men vi vil snarest holde et møde, siger Bjarne Andersen.