Juletræsfest i Arentsminde

Musik 24. december 2004 05:00

ARENTSMINDE: Med juletræsfesten for børn på Arentsminde Kro og Cafeteria 5. juledag slutter Arentsminde Borgerforening et større antal arrangementer i 2004. En trio bestående af Per Gregersen, Jan Mosbæk og Jens Hostrup-Jessen er engageret til at varetage underholdningen, det vil sige musik til dansen om juletræet samt til de efterfølgende sang- og julelege. Musikerne, der alle har tilknytning til Brovst Musikskole, har de seneste år stået for denne underholdning og har haft stor succes med at aktivere de mange børn med et afvekslende musik- repertoire. Borgerforeningen forventer desuden, at selveste julemanden i løbet af aftenen dukker op for at uddele godteposer til børnene. I lighed med tidligere år serveres der i aftenens løb sodavand til børnene samt kaffe med lun kringle til de voksne, fortæller foreningens formand, Knud Kjærgaard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...