Tyverier

Juletyv bag tremmer i en måned

En villa på Parkvej i Aalborg blev endestationen for serieindbrudstyv. Opdateret kl. 17.03

Efter adskillige juleindbrud specielt i Aalborg juleaften og dagene derefter er det lykkedes Nordjyllands Politi at sætte en stopper for en serie-indbrudstyv. Arkivfoto

Efter adskillige juleindbrud specielt i Aalborg juleaften og dagene derefter er det lykkedes Nordjyllands Politi at sætte en stopper for en serie-indbrudstyv. Arkivfoto

Efter adskillige juleindbrud specielt i Aalborg juleaften og dagene derefter er det lykkedes Nordjyllands Politi at sætte en stopper for en serie-indbrudstyv. Ved midnat natten til mandag blev en 36-årig mand fra Aalborg taget på fersk gerning, efter han havde knust sig vej til en ubeboet villa på Parkvej i Aalborg. LÆS: 50 indbrud juleaften Manden er særdeles stedkendt på politigården i Aalborg, da han flere gange har været inde til afhøring i forbindelse med tyverier og indbrud. Faktisk blev han anholdt for ganske nyligt, og derfor blev han fremstillet i grundlovsforhør mandag. - Han er varetægtsfængslet i fire uger, fordi man frygter, han ellers bare fortsætter forbrydelserne. Han er rigtig godt kendt, og vi har taget ham for nyligt i et lignede indbrud, fortæller vagtchef Peter Redder fra Nordjyllands Politi. LÆS OGSÅ: Dramatisk fald i antallet af juleindbrud