Aalborg Pirates

Julian bliver trods andre muligheder

Julian Jakobsen stod med alternativer til at blive i Aalborg Pirates

Inden præsentationen af Thomas Spelling fortalte Julian Jakobsen om sin beslutning om at blive i Aalborg i stedet for at jagte et nyt udlandseventyr. Foto: Mette Nielsen

Inden præsentationen af Thomas Spelling fortalte Julian Jakobsen om sin beslutning om at blive i Aalborg i stedet for at jagte et nyt udlandseventyr. Foto: Mette Nielsen

ISHOCKEY:Efter en stor sæson for Julian Jakobsen og Aalborg Pirates forventede mange, at anføreren ville tage hul på endnu et udlandseventyr.

Men tirsdag forsikrede Julian Jakobsen, at han bliver i det nordjyske til den kommende sæson.

- Det er skønt. Den sidste halvanden uge har jeg gået og håbet på, at der ikke dukkede noget op, der var for godt til at sige nej til, siger Julian Jakobsen.

Han bekræfter, at der har været alternativer til at blive i Aalborg. Men den 31-årige fortsætter altså på isen i Gigantium på trods af, at han har fået nogle muligheder at se på siden mesterskabet.

- Ja, det har jeg. Men der har været parametre, som skulle falde i hak, før vi ville rykke teltpælene op igen, og de har ikke været der, siger landsholdsspilleren.

Julian Jakobsen har to år tilbage af sin kontrakt med Aalborg Pirates. Han kom tilbage til sin hjemby i 2016 efter flere år i udlandet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.