Aalborg Pirates

Julian Jakobsen: De var smartere end os

Aalborg Pirates traf de forkerte beslutninger, mener anføreren

Julian Jakobsen er inde og markere i en nærkamp under torsdagens store nederlag. Foto: Henrik Bo

Julian Jakobsen er inde og markere i en nærkamp under torsdagens store nederlag. Foto: Henrik Bo

ISHOCKEY:Efter to imponerende resultater på udebane i Champions Hockey League havde Aalborg Pirates håbet at fortsætte stimen i torsdagen hjemmekamp mod Vienna Capitals, som man besejrede efter overtid i udekampen i Østrig i lørdags.

Men sådan skulle det ikke gå i det omvendte opgør, hvor østrigerne dominerende anden periode stort og vandt med hele 6-1 i Bentax Isarena.

- Det er ærgerligt, for jeg synes, at vi træffer de forkerte beslutninger, vi laver fejl, som koster på det her niveau. Jeg synes egentlig ikke, at de skøjte og spillemæssigt var så meget bedre end os. Men de var smartere end os, lyder det fra anfører Julian Jakobsen.

Aalborg Pirates var bedst i første periode, men var alligevel bagude med 1-0 efter de første 20 minutter, og efter anden periode var det lavet om til 5-0.

- Og det er der, vi kikser. VI laver de fejl, som ikke må ske. Og det er helt bestemt noget, vi skal lære af. VI viser i første periode, at vi sagtens kan være med, når vi ikke laver lidt for smarte ting, siger han.

Lørdag aften går igen løs i Champions Hockey League, når Aalborg Pirates møder ZSC Zürich Lions, der torsdag tabte med 4-2 til svenske Frölunda.

- Og det er nok fint nok, at vi fik en på hovedet her i aften, for det lærer os forhåbentlig, hvor galt det kan gå. Hvis man bare lige står en halv meter til en meter forkert. Hvis man ikke træffer de rigtige beslutninger, siger Julian Jakobsen.

Efter tre kampe topper Frölunda gruppen med syv point, schweizerne og østrigerne har fire, mens Aalborg Pirates har tre point.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst