Julian: Vi laver dumme fejl

Aalborg Pirates fik ikke den ventede guldfest

Søren Olsson
Julian Jakobsen og resten af Aalvorg Pirates fik guldfesten udsat. Foto: Michael Koch
Aalborg Pirates 20. april 2018 22:19 - Opdateret 21. april 2018 10:22

ISHOCKEY: Der var gjort klar til den helt store guldfest, men festen fes i den grad ud, og i stedet fik Herning vakt sig selv til live i kampen om det danske mesterskab i ishockey, da de fredag aften vandt med 3-2 i Aalborg og reducerede til 3-1 i finaleserien.

Tre mål på fem minutter i anden periode blev dyre for Aalborg Pirates, der nu i stedet må håbe, at de for tredje gang kan tage til Herning og vinde søndag eftermiddag.

- Det er nogle dumme fejl. Det første mål får de i powerplay, så straffer de os for et dumt skifte, og så er der en, der hopper under Galansky. Og det kan man ikke gardere sig imod. Det er superærgerligt, og vi er da enormt skuffede lige nu, siger Julian Jakobsen.

Især det tredje mål var et kæmpedrop. Patrick Madsen lagde blot pucken mod mål, og her sjuttede den under handsken hos Aalborgs keeper.

- Skuffelsen er selvfølgelig stor, men der er også blevet sagt ro på inde i omklædningsrummet. 3-1 er stadig en god føring, og vi har rigtig gode muligheder for at vinde endnu. Jeg er sådan set ligeglad med, om festen er i Herning eller i Aalborg, om den er en fredag eller en søndag. Jeg vil bare vinde. Det er det eneste, det handler om, siger piraternes anfører.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...