EMNER

JuniBevægelsen tvunget til fornyelse

Seks topfolk forlader nu JuniBevægelsen, men det er ikke nødvendigvis en dødskamp, siger ekspert

JuniBevægelsen bliver skal på weekendens landsmøde i Odense igennem den store fornyelse. Ikke fordi der er et krav om det, men fordi næsten halvdelen af ledelsen trækker sig. Toneangivende EU-skeptikere som Drude Dahlerup og Niels I. Meyer vil ikke længere stå i front, men derfor har JuniBevægelsen stadig mulighed for at overleve, siger professor i statskundskab ved Århus Universitet, Palle Svensson. - Det er da et tab for dem, at Drude Dahlerup og Niels I. Meyer ikke er med, for de har tegnet dem i en lang periode. På den anden side kommer der nye med, og JuniBevægelsen er bestemt ikke død. De har det med at live op, når der er valg og folkeafstemninger, siger han. Det seneste valg var dog en katastrofe for JuniBevægelsen, som mistede to ud af tre pladser i Europa-Parlamentet, hvor kun Jens Peter Bonde er tilbage. Ikke nok med det, så satsede de flere penge, end de havde og var tæt på konkurs. Ingen af delene har været med til at forbedre klimaet i toppen af JuniBevægelsen. Drude Dahlerup begrunder i Politiken sin afgang med "metaltræthed" efter valgnederlaget, mens andre af topfolkene skyde på Jens Peter Bonde og det økonomiske rod. Det får dog ikke bevægelsens nummer to, Hanne Dahl, til at afskrive JuniBevægelsen. - Jeg kan løfte arven efter Drude Dahlerup. Jeg fik et godt personligt valg, og jeg føler, at jeg har et solidt mandat. JuniBevægelsen opgave er en bred og tværpolitisk modstand mod EU, siger hun. Netop det tværpolitiske mener Palle Svensson, er JuniBevægelsens chance for at overleve. - Der er en hel del danskere, der er skeptiske overfor EU, og en del der er i tvivl. De har behov for at høre argumenterne for og imod før afstemningen om traktaten. Jeg vil tro, at JuniBevægelsen vil være livskraftig i den debat, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst