Junior snød seniorer for DM-titel
Junior-kører Martin Lindberg Velling fra Hobro vandt lørdag DM-titlen i pløjning

Galleri - Tryk og se alle billederne.
ØSTER ASSELS: Allerede den første dag til DM i pløjning på Mors skilte 20-årige Martin Lindberg Velling fra Hobro sig ud.
Efter at have pløjet i stubjord lå junior-køreren på førstepladsen med blot et enkelt point foran senior-kørerne. Og inden lørdagens konkurrence på grønjord forventede den unge herre fra Hobro da heller ikke, at han kunne bevare førstepladsen.
- Det er hårdt, og her er mange gode. Der er meget pres på, og folk forventer en masse, sagde Martin Lindberg Velling inden han alligevel blev danmarksmester.
Til daglig arbejder han som traktormekaniker, men der er inden tvivl om, at pløjningen er mere en blot en hobby.
- Det er nærmest en livsstil. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, hvordan man kan gøre det bedre og komme bare et halvt point foran, sagde den nykårede vinder af DM i pløjning. Med titlen som danmarksmester har Martin Lindberg Velling kvalificeret sig til VM i pløjning.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.