Aså

Juniorer bevarer førsteplads

PANDRUP:Jetsmark HK’s damejuniorer er fortsat på førstepladsen i puljen, selv om holdet ikke fik point mod puljens nummer to, Dronninglund. Kampen, der endte 16-15 til Dronninglund, var en meget lige kamp, hvilket halvlegsresultatet, 9-8 i Jetsmarks favør, også antyder. Kampen bar præg af, at holdet dels manglede topscorer Line Steffensen og en af de bærende kræfter, Marianne Hansen. Desuden måtte Trine Froulund, med tre minutter tilbage og resultatet 15-15, indkassere en udvisning. - Vi spillede ikke det bedste, vi kunne, men det positive ved kampen var, at nogle af de spillere, der normalt ikke tager ansvar, gik ind og tog ansvar i denne kamp, siger træner Torben Nielsen. Næste kamp er på hjemmebane mod Asaa søndag.