Juniorer fra AaB på delt søvlplads

Fodbold 20. september 2002 08:00

HERREJUNIOR-LIGAEN Lyngby-AaB 2-4 (1-3) Mål: 0-1 Tim Dam Christensen (3. minut), 0-2 Tim Dam Christensen (9. minut), 0-3 Michael Pedersen (21. minut), 1-3 Taiyo Jønsson (39. minut), 1-4 Patrick Kristensen (47. minut), 2-4 Lasse Qvist (67. minut). T LYNGBY: Som målscorer er AaB'eren Tim Dam Christensen en af rigets ypperste i den landsdækkende junior-liga. I returkampen mod Lyngby brugte han færre end 10 minutter på at øge sit måltal fra 10 til 12 mål på ligaens scoreliste, som med 16 føres af Farum-spilleren Frederik Lassen. I den 16. af ligaturneringens 22 spillerunder magede det sig også sådan, at de rød-hvide aalborgenserne fra anlægget i Øster Uttrup nu deler DM-sølvpladsen med Ikast fS og Lyngby. Lyngby blev slået og Ikast tabte lidt overraskende hjemmebanekampen mod B 1913 med 1-2. 13'erne har ellers kun opnået 13 point i seks spillerunder. Den øjeblikkelige situation: Ikast, AaB og Lyngby, alle med 32 point, deler andenplads. De tre hold har seks point op til guldaspiranterne fra Farum og syv ned til de nærmeste konkurrenter, KB og AGF. Således er der lagt op til topopgør lørdag eftermiddag på Hornevej. AaB får besøg af Ikast og her har hjemmeholdet revanche tilgode. Ikast vandt den omvendte kamp 1-0 på et mål af Rune Skovgaard 20 minutter før tid. I samme match - og blot otte minutter før tid - blev AaB's Michael Pedersen straffet med en udvisning. brula

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...