EMNER

Juridisk kritik af regeringsbeslutning

KØBENHAVN:Danmarks førende eksperter i folkeret kritiserer regeringen for ikke at have det juridiske grundlag i orden for at deltage i angrebet på Irak. Kritikken kommer, efter at regeringen i går fremlagde et fire sider langt notat om "Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak". - Der er overhovedet ikke noget grundlag for at indlede et angreb, siger professor i folke- og menneskeret ved Københavns Universitet, Ole Espersen. Jens Elo Rytter, som i 1999 var medforfatter til en rapport fra Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI), som den daværende regering netop bestilte om FN's muligheder for militære interventioner, er enig i denne vurdering. - Det er et politisk farvet notat, som er juridisk uholdbar, siger Jens Elo Rytter, som er adjunkt ved Københavns Universitet. Regeringen konkluderer således i det juridiske notat, at FN's omstridte resolution 1441 fra november om Irak "ikke i sig selv indeholder den nødvendige bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd til magtanvendelse". Notatet konkluderer samtidig, at resolution 1441 betyder, at alle tidligere FN-resolutioner om Irak "midlertidigt må anses for at være suspenderet". Alligevel kommer regeringen frem til, at de tidligere resolutioner om Irak - resolutionerne 678 og 687 fra 1990 og 1991 - i lyset af uenighederne i FN betyder, at "i denne situation består uforandret en bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd til at anvende alle nødvendige midler - herunder militære magtmidler - til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser". - En bred kreds af lande er enige om, at en ny resolution ville have været politisk ønskelig - men ikke juridisk påkrævet, hedder det om det juridiske grundlag for Danmarks deltagelse i angrebet på Irak. Denne tolkning beskriver Jens Elo Rytter som et "kunstgreb" med henvisning til, at de gamle resolutioner blev vedtaget i forbindelse med Golf-krigen og handlede om Irak og Kuwait. - Når regeringen så skal fortolke, så er det lidt ligesom at blæse og have mel i munden. Man forsøger at få en ny resolution i FN, og når man så ikke kan få den, så siger man, at det heller ikke var nødvendig, siger Jens Elo Rytter. - Notatet er udtryk for, at regeringen bruger en tankegang, som USA og Storbritannien tit bruger - og som betyder en meget mere relativ vurdering, så hvis bare Sikkerhedsrådet har været inde og komme med nogle advarsler, så behøver de ikke yderligere. Her har Danmark altid haft en anden opfattelse. Danmark er et lille land, og vi har altid haft interesse i at styrke retsordenen omkring FN. Derfor er det en ny ting, og jeg synes, at det lugter af, at det er et politisk ønske, og så prøver man fra juridisk side at finde det, som kan tale for, at Danmark går med. Konsekvensen af notatet - ført ud i sin absurditet - vil være, at ethvert land, som mente, at Irak ikke havde overholdt de gamle våbenhvileforpligtelser, bare selv kunne gribe til magt, fordi der ligger en stående, ikke tidsbestemt bemyndigelse fra 1990 og 1991, siger Jens Ole Rytter. Ole Espersen mener også, at der er tale om en politisk og ikke en juridisk tolkning af FN's resolutioner. - Notatet viser, at der er tale om en kreds af begrænsede lande, som laver en fortolkning af en række komplicerede tekster. De når så frem til et resultat, som er bestridt, men de finder alligevel at have ret til at fortolke teksterne med bindende virkning for det internationale samfund. En del af teksterne kan ganske vist indeholde trusler mod Irak, men at landene kan blive enige om true Irak betyder ikke, at enkeltlande på egen hånd kan bestemme, hvornår truslerne skal realiseres, siger professoren i folke- og menneskeret. /ritzau/