Juridisk tåge over Danmark

Terrorisme 7. september 2002 08:00

København, fredag /ritzau/ Terroren i New York og Washington for næsten et år siden har virkninger for mennesker over hele verden. For eksempel er Danmark blevet indhyllet i en slags juridisk tåge på grund af den terror-lov, som trådte i kraft for blot et par måneder siden. Resultatet af loven er usikkerhed. Folk véd ikke, om det er ulovligt eller lovligt, når de for eksempel vil yde en skærv til socialt arbejde et eller andet sted i udlandet. Hvad værre er: Fagfolkene, der ellers burde kunne give borgerne besked, har heller intet klart svar. Blandt dem er advokat Niels Forsby, der er formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. På sit kontor i Nansensgade i København slår han ud med armene: - Jamen, jeg kan ikke give noget præcist svar, siger han. Niels Forsby er blevet spurgt om, hvorvidt han er i stand til at rådgive borgere, som ikke ønsker at blive lovovertrædere, når de støtter projekter eller bevægelser i udlandet. Han bruger hr. og fru Jensen som eksempel: - På sommerferien har de været på cafe i Nordspanien. Her fik de en utrolig god behandling. Hjemme ønsker de så at støtte cafeen, som er drevet af Batasuna partiet, og vil sende 1000 kroner. Men er det medvirken til terror? Er det noget, som skal straffes med fængsel indtil seks år, spørger Niels Forsby. Batasuna partiet er en politisk bevægelse, som ifølge spanske myndigheder har kontakt til bombemændene i ETA. Det er netop den markante udvidelse af medvirkens-begrebet i straffelovens terrorparagraffer, som Niels Forsby og andre er kritiske overfor. - Det er klart, at den, der yder 1000 kroner til den militære del af bevægelsen, godt véd, hvad pengene går til. Så kan jeg godt forstå, at man er tæt på. Men den form for støtte er i forvejen dækket af den medvirkens-bestemmelse, som allerede findes i straffeloven, siger Niels Forsby. - Loven skaber usikkerhed for den sunde solidaritetsfølelse hos almindelige mennesker, der vil støtte socialt arbejde og andet i udlandet, mener advokaten. Det afgørende bliver politiets og domstolenes fortolkning af de nye bestemmelser, mener Niels Forsby. Og han er derfor tilfreds med, at Politiets Efterretningstjeneste for at reparere på den uklare lovgivning nu vil kaste sig ud i en slags oplysningskampagne, så borgerne får i hvert fald en lille mulighed for at undgå at blive lovovertrædere. På den anden side har han ikke de store forventninger til, at myndighederne vil være varsomme. Udenrigs- og Justitsministeriets optræden i sagen om den danske statsborger, som USA i mere end syv måneder har holdt indespærret på en base på Cuba, lover ikke godt. - Her har myndighederne udvist et overdrevent knæfald for amerikanerne, fordi de siger, at der er tale om terrorbekæmpelse. Man lader ting passere i den hellige terrorbekæmpelses navn. Og sætter almindelige retshensyn og retsgarantier tilbage, siger Niels Forsby. Også den nye definition af terrorisme skaber juridisk usikkerhed, mener de beskikkede advokaters formand. For eksempel regnes groft hærværk, som kan forårsage betydelige økonomiske tab, nu i visse tilfælde for at være terrorisme, der kan straffes med fængsel på livstid. - Det er slet ikke til at håndtere så upræcise bestemmelser. Hidtil har vi troet, at terrorisme var noget med, at uskyldige mennesker blev dræbt eller blev taget som gidsler. Men den opfattelse forlader vi med terrorloven. Nu udvides terrorismebegrebet til at omfatte nogle strafbare handlinger, som ikke i sig selv er særlig grove. Det, som handlingerne skal være rettet imod, er meget diffust. Hvornår begår man for eksempel hærværk for at ødelægge et lands økonomiske strukturer, spørger Niels Forsby. Også på flere andre punkter er terrorlovene problematiske, mener advokaten. Samtidig er han med på, at politikerne ikke kunne forholde sig passivt efter 11. september: - Selvfølgelig må man gøre noget, siger han. - For eksempel er det en god ide at undersøge sikkerhedsprocedurerne, når folk søger ind på flyverskoler, siger Niels Forsby. Han har også forståelse for, at politiet har fået udvidet adgang til aflytninger og andre såkaldte indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det gælder nemlig i sager, hvor der er mistanke om lagre af ulovlige våben og sprængstoffer. Og heller ikke politiets adgang til at bruge det meget omtalte sniffer-program til aflæsning af informationer i computere er advokaten arg modstander af - bortset fra at mistankegrundlaget burde være lidt skrappere, mener han. Niels Forsby sidder også i Flygtningenævnet, hvor han især har studset over en terror-motiveret ændring i udlændingeloven. Her får Politiets Efterretningstjeneste meget store beføjelser. Hvis PET mener, at en person udgør en fare for statens sikkerhed, kan han ikke få asyl. - Advokaten for asylansøgeren kan ikke få noget at vide om begrundelsen for PETs vurdering. Man indfører altså en procesordning, som er kafkask i sin natur. Det viser hvor langt, man er villig til at gå, konstaterer Niels Forsby. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...