Tyverier

Jurist hopper over skranken

} Advokat Helle Larsen overtager fra 1. maj advokatfirmaet Lindberg og Nørbys aktiviteter i Hadsund, som hun driver videre under navnet "Advokathuset Fjorden". 40-årige Helle Larsen har indtil nu juridisk mest gjort sig på, hvad hun kalder "den anden side af skranken" - senest som retsassessor ved Retten i Terndrup, men også i andre retskredse og som konstitueret landsdommer. Hun bor i Hadsund, og er blandt andet medlem af repræsentantskabet i Andelskassen Østhimmerland og bestyrelsesformand for Vindblæs Friskole. Helle Larsen har undervisningserfaring og har forfattet både artikler til den juridiske fagpresse samt to faglige håndbøger. } GENFUNDET: En trailer, som har været stjålet i over et år, blev i tirsdag fundet på Rosendalsvej i Hadsund. Den mangler dog både hjul, pressenning og elstik. } INDBRUD: Natten til torsdag blev der stjålet fem par rulleskøjter fra et lagerrum i gården bag Legekæden, Storegade, Hadsund. Tyven er kommet ind af et åbentstående vindue.