Juristen der blev USA's udenrigsminister

¤Warren Christopher, USA's tidligere udenrigsminister, fylder onsdag 85 år. Han var i sin tid i Washington involveret i mange og afgørende beslutninger. Men USA's tidligere udenrigsminister, demokraten Warren Minor Christopher løste dem alle til stor tilfredshed for både tilhængere og modstandere. Ubestrideligt kompetent, indsigtsfuld og erfaren er ord, som hæftes på Warren Christopher, der er født i staten North Dakota, men hans familie flyttede til Californien, mens han endnu gik i skole. Han er uddannet jurist med topkarakter og gjorde militærtjeneste under Anden Verdenskrig.