Retspleje

Jurister vil ikke bo i Hjørring

Jurister kører gerne efter job i Hjørring, men flytter ikke til byen.

Retspræsident for Retten i Hjørring, Niels Otto Jensen, sidder i spidsen for hvad han kalder et rigtigt godt juridisk miljø.Arkivfoto: Bente Poder

Retspræsident for Retten i Hjørring, Niels Otto Jensen, sidder i spidsen for hvad han kalder et rigtigt godt juridisk miljø.Arkivfoto: Bente Poder

- Jeg tror ikke, at retsreformen kommer til at betyde noget særligt for bosætningen i Hjørring - men byen har fået et juridisk miljø, som mange gerne kører efter. Det siger Niels Otto Jensen, der er retspræsident for Retten i Hjørring. Her sidder han i spidsen for otte dommere, otte jurister, 36 kontorfunktionærer, vagter, elever m.v. - i alt 58 ansatte. De 58 er lidt færre end før retsreformen, hvor de ansatte var fordelt i Frederikshavn, Brønderslev, Fjerritslev og Hjørring. Nu sidder alle i Hjørring, hvor mange arbejdsgange er blevet så effektiviserede, at tingene kan klares med lidt færre medarbejdere. Stærkt fagligt miljø Før reformen sad syv dommere rundt om i Vendsyssel, hvor der nu sidder otte i Hjørring. - Og det er en af vores helt stærke sider. Vi kan følge med på forskellige områder indenfor juraen og holde hinanden orienteret. Og vi kan sætte flere dommere på sager, der er komplicerede eller meget principielle, siger Niels Otto Jensen. Tre af dommerne bor i Frederikshavn, tre i Aalborg, en i Hjørring og en (Niels Otto Jensen) i Pandrup. - Man bosætter sig jo så det passer med sin ægtefælle og børn - og kører så hellere efter jobbet, hvis noget nyt opstår, siger han og slår fast, at Hjørring nu er en by, som jurister gerne kører efter. - Jeg tror ikke på en større bosætning i Hjørring, fordi det helt store miljø er i Aalborg, hvor man også kan tage uddannelsen på universitetet, siger Niels Otto Jensen. Retten i Hjørring behandler knap 25.000 sager om året - fordelt på fem områder, nemlig: straffesager, civile sager, fogedsager, skiftesager og notarialforretninger. - Vi har fået flere sager efter retsreformen. Tidligere begyndte flere af de tunge sager i Landsretten, men dem har vi nu fået - f.eks. nævningesager, hvor anklageren går efter mindst fire års fængsel, siger Niels Otto Jensen.