Lønstrup

Justering af busser

Småjusteringer af Lønstrupbussen

HJØRRING/LØNSTRUP:Hjørring Kommunes teknik- og miljøudvalg indstiller til Nordjyllands Trafikselskab, at der sker nogle justeringer af lokalrute 740, som går mellem Hjørring, Lønstrup og Skallerup Klit. Det sker for at tilpasse busserne til togafgange. Det betyder, at bussen fra Lønstrup klokken 6 rykkes til ankomst til Hjørring 5.50 for at passe til toget mod Ålborg med afgang 5.56. Bussen fra Lønstrup, der ankommer 7.25 rykkes også ti minutter frem for at passe til toget 7.28. Om eftermiddagen rykker man bussen, der kommer fra Lønstrup klokken 14 10 minutter frem. Endelig foreslår man, at stoppestedet på Bådepladsen nedlægges i weekenderne. Det sker efter ønske fra chaufførerne, som har svært ved at komme rundt med bussen på pladsen. De siger i øvrigt, at der ikke er passagerer ved stoppestedet i weekenderne. jb