Justeringer af reform?

15.1. blev to væsentlige evalueringer af gymnasiereformen offentliggjort. Det drejer sig om Danmarks Evalueringsinstituts rapport om gymnasiereformen og Følgegruppens anbefalinger til justeringer,

GYMNASIER:15.1. blev to væsentlige evalueringer af gymnasiereformen offentliggjort. Det drejer sig om Danmarks Evalueringsinstituts rapport om gymnasiereformen og Følgegruppens anbefalinger til justeringer, og materialet skal sammen med bl.a. udtalelser fra leder- og lærerorganisationer danne grundlag for evt. ændringer af gymnasiereformen. Bertel Haarder udtrykker således i en pressemeddelelse, at ”det giver os et fremragende grundlag at handle på, når vi sidst på måneden tager fat på møder i Gymnasieforligskredsen for at justere gymnasiereformen”. Samtidig nævner undervisningsministeren, at han forventer en aftale allerede i februar, så mine kommentarer og forslag må være særdeles aktuelle og relevante. Overordnet set er vi i Danske Erhvervsskoler meget tilfredse med gymnasiereformen, der indebærer en fælles struktur for alle de treårige gymnasiale uddannelser og markante profiler, der knytter sig til uddannelserne hver for sig. Opdelingen med halvårs grundforløb efterfulgt af to et halvt-års studieretningsforløb er fornuftig og giver en fin balance mellem hensynet til fagligheden og en god overgang fra grundskolen til gymnasiet. Danmarks Evalueringsinstitut har som central anbefaling, at skolerne skal bruge kræfter på at styrke studieretningernes indhold og profiler. Jeg er helt enig i, at studieretningerne står som meget væsentlige elementer i gymnasieuddannelserne, og studieretningsopbygningen passer meget fint til de erhvervsgymnasiale uddannelser. Således giver studieretningerne på hhx og htx gode muligheder for relevant fagligt samspil, og formålet med at lægge vægt på erhvervsrelaterede perspektiver kan opfyldes. Det faglige samspil stiller særlige krav til lærere og ledelse om samarbejde og dokumentation, og som rapporten påpeger, er der her et relevant forbedringsområde. Efter min opfattelse bliver studieretningsforløbene almindeligvis gennemført uden unødvendigt bureaukrati, men undervisningsministeriet, skoleledelserne og lærerne skal fremover være opmærksomme på, at dokumentationskravene finder et fornuftigt leje. Set gennem mine linser anvendes der alt for mange ressourcer på undervisningsbeskrivelser, studieplaner, evalueringer mv. Nogle af ressourcerne kunne med et kvalitetsløft til følge overføres til kerneydelsen undervisning! Studieretningsprojektet har været debatteret, men med de nuværende erfaringer er der ikke grundlag for at foreslå vidtgående ændringer. Dog er det væsentligt at fastslå, at studieretningsprojektet bør skrives i mindst to studieretningsfag. Desuden bør skriveperiodens varighed fastholdes indtil videre, så man kan drage erfaringer med de nye muligheder for vejledning i skriveperioden. Et andet interessant område ved gymnasiereformen er eksamensforholdene, og her er vi på de erhvervsgymnasiale uddannelser tilfredse med den brede vifte af eksamensformer, der er indført. Der er spændende forsøg med digitalt baserede prøver, og digitaliseringen af hele eksamensforløbet er et ønskescenario. Men erfaringer fra de første eksamensforløb viser, at den samlede tid til afholdelse af eksamen er vokset i omfang. Hermed er også omkostningerne forøget markant. Dette uden en forbedret kvalitet, og der anvendes efter min opfattelse for mange økonomiske ressourcer på eksamen. Som i vore nabolande bør der være færre prøver, og eksamensperioden bør afkortes, således at antallet af undervisningsuger kan forøges mest muligt. Dette vil kunne øge indlæringen hos eleverne. Det er afslutningsvis væsentligt at understrege, at reformen bør opfattes som en proces, der fortsat indeholder en række udviklingsmuligheder, men der er behov for yderligere tid til implementering, inden der konkluderes om behovet for radikale og afgørende ændringer i reformen.