Justesen: Fortjente uafgjort

Hobro havde fortjent at få point med fra udekampen mod Viborg, mener Mads Justesen

Mads Justesen ærgrede sig over mandagens nederlag i Viborg. Arkivfoto: Torben Hansen

Mads Justesen ærgrede sig over mandagens nederlag i Viborg. Arkivfoto: Torben Hansen

VIBORG:Hobro var tæt på at fuldende et flot comeback, da holdet mandag var på besøg i Viborg.

Ved pausen var nordjyderne ellers bagud med 0-2, men en flot anden halvleg gjorde, at forsvarsspilleren Mads Justesen ærgrede sig over, at det ikke blev til mere end en enkelt scoring og dermed et nederlag på 1-2.

- Jeg synes, vi spiller en helt forrygende anden halvleg. Jeg har en følelse af, at næsten hele anden halvleg foregår på deres banehalvdel, så jeg synes faktisk det er ufortjent, at vi ikke får 2-2 med herfra, lød det efter kampen fra Justesen.

Kunne ikke holde Dalgaard

Årsagen til mandagens nederlag var dermed, at Hobro heller ikke blev holdet, der formåede at holde Viborgs Thomas Dalgaard fra fadet. To gange i første halvleg slog NordicBet Ligaens suveræne topscorer til.

- Han er svær at holde nede, fordi han er rigtig god til at opsnuse de steder, hvor chancerne opstår, og så sparker han dem altså bare ind, konstaterede Justesen.

Hobro skal i aktion igen på torsdag, når Vejle Boldklub Kolding kommer på besøg.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden