Justesen: Skal tage det gode med

Hobro-anføreren var tilfreds med de første 88 minutter i gårsdagens nederlag mod SønderjyskE

Foto: Kim Dahl Hansen

Foto: Kim Dahl Hansen

HADERSLEV:Det lignede en klassisk 0-0-kamp, da Hobro søndag var på besøg hos SønderjyskE i forårspremieren.

Men i 88. minut snød indskiftede Silas Songani Hobro-anfører Mads Justesen, hvorefter SønderjyskE-spilleren med et fladt spark passerede Jesper Rask, og så fik Hobro intet med fra en kamp, der ellers lignede en oplagt pointdeling.

- De første 88 minutter forløb, som vi havde ønsket os med en kamp med masser af fight og meget duelspil. Uden de sidste to minutter havde det været en god åbning, så dem havde vi rigtig gerne været foruden, lyder det fra Mads Justesen.

Og det er de første 88 minutter, Hobro skal tage med, når det lørdag gælder FC Nordsjælland hjemme på DS Arena.

- Vi skal tage det gode med. Vi skal kigge på de 88 minutter og se, hvad vi gjorde godt der. Der fulgte vi de aftaler, vi har lavet som hold, og det skal vi blive ved med. Så skal der nok løbe point ind på kontoen, siger Mads Justesen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.