Jutlander Bank opjusterer efter million-plus
Banken i Aars fik overskud på knap 72 mio. kr. i første kvartal

Jutlander Bank med hovedsæde i Aars. Foto: Grete Dahl
AARS:Jutlander Bank A/S med hovedsæde i Aars fik i årets første tre måneder et overskud på knap 72 mio. kr. efter skat.
Det er næsten en fordobling sammenlignet med samme periode sidste år, hvor overskuddet var knap 40 mio. kr. efter skat
På baggrund af det gode kvartalsregnskab i år skruer Jutlander Bank op for forventningerne til årets resultat af den primære drift. Tidligere forventede banken at komme ud af 2015 med et overskud på 250-275 mio. kr., men nu hæves forventningerne op til et plus på 275-300 mio. kr.
Banken har haft en heldig hånd med sine værdipapirer, som i første kvartal voksede 52 mio. kr. i værdi. Udviklingen på de finansielle markeder vil påvirke årets resultat, påpeger banken i en børsmeddelelse om kvartalsresultatet.
Og så regner Jutlander Bank med, at nedskrivninger og tab i år bliver lavere end i 2014.
Jutlander Bank blev dannet ved en fusion mellem Sparekassen Himmerland og Sparekassen Hobro.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.