Skadedyrsbekæmpelse

Juul kunne juble over sine duer

LUFTPOST:Dueholdet hos Jørgen Juul i Klarup satte sig på både første- og andenplads på sæsones sidste langdistanceflyvning i Mou Brevdueforening. Den hurtigste tilbagelagde de 611 km fra Gøttingen i Tyskland til Nordjylland med en gennemsnitshastighed på 1051 meter pr. minut (mpm) eller 63,06 km/t. Due nummer to fløj 1046 mpm, mens nummer tre, som tilhører Jørgen Nielsen, Sejlflod, opnåede 1004 mpm. Jørgen Juuls duer var også med helt fremme på et mellemdistanceslip på 453 km. fra tyske Soltau. Her blev de nummer et og tre med henholdsvis 1219 (73,1 km/t) og 1216 mpm. Andenpladsen gik til Team Pedersen, Gudumholm, for 1217 mpm. En sprintertur fra Kolding på 173 km blev en tæt affære mellem Klarup-brødrene Thorkild og Henning Kristensen. Sidstnævntes due kunne kåres som vinder med en hastighed på 1239,42 mpm (74,4 km/t). Henning Kristensen fulgte efter med to duer, der fløj 1239,39 og 1236,86 mpm. NEDERLAG: Det blev en målrig kamp, da Kongerslev IF's serie 2-mænd i fodbold spillede bundopgør mod Støvring IF. Støvring vandt kampen 6-4 efter det stod 3-3 ved pausen. Det var især Søren Møller fra Støvring, der var med til at afgøre kampen. Med fire scoringer og to oplæg gjorde han den store forskel. KIF kom ellers foran 1-0 med et mål af Thorsten Stevnhoved efter seks minutter. Men herefter bragte Støvring sig på 3-1, inden Thorsten Stevnhoved og Benjamin Ajero fik udlignet inden pausen. I anden halvleg bragte Søren Møller Støvring på vinderkurs. Og selvom KIF kom op på 4-6 ved Søren Madsen, blev det ikke til mere. } DÆKTYV: En rude blev knust, og fire dæk og en pengekasse med kontanter forsvandt fra Toyota Kongerslev natten til tirsdag. Tyvene satte alarmen igang, men tyvene nåede at forsvinde med byttet.