Juventus med bænket Bendtner ydmyger Roma

Nicklas Bendtner sad på bænken, da Juventus vandt 4-1 over AS Roma i den italienske Serie A.

Juventus med bænket Bendtner ydmyger Roma

Juventus fik luft med tre point i toppen af den italienske Serie A efter en suveræn 4-1-sejr over AS Roma lørdag aften.

Mens Nicklas Bendtner så til fra bænken, fik Torino-klubben en flyvende start på kampen og førte med 3-0 allerede efter 19 minutters spil.

Andrea Pirlo, Arturo Vidal og Alessandro Matri stod for de første scoringer for Torino-klubben.

Tidligere lørdag satte AC Milan point til ude mod Parma i en kamp, der sluttede 1-1 og dermed hænger milaneserne fast i midten af tabellen med kun syv point for seks kampe.

Stephan El Shaarawy bragte AC Milan foran i starten af anden halvleg, men et kvarter senere udlignede midtbanespilleren Daniele Galloppa til 1-1 for Parma.

Napoli, som førte Serie A før denne spillerunde, spiller søndag ude mod Sampdoria.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst