Jydebåndet

Om neanderthalere, sprogets generationskløft og tv for udkantsdanmark

Tænk, at det skulle komme dertil. Nu hedder det sig, at neanderthalerne var lige så kloge som os. Det fortalte en smuk blondine i en engelsk naturfilm mandag aften. Altså ikke en naturfilm ad modum Lars Løkke, som muligvis forventelig ville afsløre en eller et antal smukke blondiner. Nej, det var et program om menneskeabens udvikling. Spændende, når altså bortses fra det kedelige faktum, at vi ikke er alle andre arter overlegen. For overlegen - det er det jo rart at være. Det er altså bedst og sjovest at være den klogeste. Meget heldigt for en klummeskribent er det unægteligt, at man ikke umiddelbart kan modsiges - eller man kan ikke høre mod- og indsigelserne. Påstanden om vores manglende overlegenhed hviler på det forhold, at hjernens ?volumen hos neanderthalerne er den samme som hos os. Her nytter det tilsyneladende ikke med et forsigtigt pip om, at det vel må komme an på, hvad man putter i kassen. Det synes jeg dog, jeg har observeret adskillige gange under mit tv-kiggeri. Ikke sjældent hænder det, jeg ville ønske, de havde puttet noget andet i. Denne naturfilm blev sendt i prime time, som det hed en gang. Den bedste sendetid, som også udfyldes af programmer som "Bonderøven", "Hammerslag", "Kender du typen?" og den type. Nu kaldes prime time internt i DR-huset "jydebåndet". Jydebåndet ... Tænk, at det skulle komme dertil. Udkantsdanmark hen over hele ugen der først eller midt på aftenen afhængig af, hvor lang tid madlavningen tog. Hvorfor kaldes fænomenet det? Jo, det er udsendelser, hvor det er acceptabelt, at der tales dialekt. Eller tales et sprog, der afviger fra nyhedsudsendelsernes normsprog. Det fik vi at vide i det efterfølgende program, "TV!TV!TV!", som dirigeres - ikke af en blondine, men af en meget afbleget værtinde, som laver nogle vældig spændende, anderledes og sjove udsendelser. Sædvanligvis er jeg noget skeptisk over for journalistprodukter, der udelukkende forholder sig til sig selv eller sit afkom, men denne Ane Cortzen får nu noget sjovt ud af konceptet. Denne mandag aften handlede det om sproget - guf for en, der lever af det. DR har en sprogredaktør. Ja, det kommer nok som en overraskelse for mange. I hvert fald for mange i min aldersgruppe. Der er brug for flere af den proaktive slags. Hans første udsagn fik mig i den grad op af stolen, som jeg dog hurtigt fandt tilbage til. "Sproget skal virke troværdigt". Præcis sådan faldt ordene. Jeg kom til at tænke på den gamle kommunistiske sagfører, Carl Madsen, der en gang i en retssal belærte dommeren om, at en sagfører ifølge Retsplejeloven - den kunne Carl Madsen udenad - ikke skulle nære respekt for retten. Det hævdede dommeren. Næh, han/hun skal blot vise respekt, og det er noget helt andet. Jeg kunne godt finde på at indtage det synspunkt, at sproget ikke bare skal virke troværdigt. Det skal sgu' være det. I overensstemmelse med indholdet. Men det synspunkt er sikkert en funktion af alderen. Jørn Lund, den estimerede sprogforsker blev også interviewet i "TV!TV!TV!", og han gjorde blandt andet den bemærkning, at sprogproducenterne i tv primært er unge mennesker, mens sprogkritikeren typisk er over 50 - og en mand. Og vred, siger Jørn Lund. OK, tænkte jeg så lige. Vred? Hmm, og alder ... hmmm. Tænk, at det skulle komme dertil. Ikke blot sidder en fynbo og må høre på, at han ind imellem ser "Jydebåndet", han har også det forkerte køn og den forkerte alder. Og påduttes et særligt sentiment. Men indrømmet, han er interessant at høre på, denne Jørn Lund, mand og over 50. Naturligvis lægger alle seere mærke til forskellighederne, men det er nu rart at få sat ord på. At få italesat emnet. (Regie: Næh, hvor pudsigt. Computeren kendte ikke dette ord "italesat". Det er ellers ikke for tidligt at få det registreret. Computeren kommunikerer måske også primært på et forældet jydebånd. Tilbage til sproget.) Jørn Lund eksemplificerede morsomt, hvorledes talehastigheden skifter, dvs. bliver hurtigere, når man skifter kanal fra DRk via DR2 og DR1 til ungdomsprogrammer. Man kan næsten høre på betegnelsen: DRk - det tager tiiid at udtale det, specielt på vendelbomål! I "Zulu Bingo" og den slags har de ungdommelige speedsnakkende sprogoprørere taget magten. DR1 skulle generelt være mere skriftsprogsagtigt, mens udsendelser som "Go'morgen" og "Go'aften Danmark" er talesprogsprægede, hvad der jo siger sig selv, i og med der er to værter, der taler sammen. Ser vi derimod på "jydebåndet" ligger troværdigheden i autenticiteten. Hvis man taler antydning af dialekt, er man troværdig. For meget dialekt, nej, så er man bondsk og dum - med andre ord en neanderthaler, fra før vi så mandagens naturprogram. Jo, sprog er godt stof. Og jeg henholder mig i særdeleshed til Jørn Lunds bemærkning, at ikke al kritik er urimelig. Jeg kunne ikke drømme om at kritisere blikkenslagerens formulering i mobilen: "Du siger simpelt hen, radiatoren den er sprungen", men det skyldes især, at han også er fynbo. Vi må være solidariske, her på jydebåndet. Per Pilekjær kultur@nordjyske.dk

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.