Jyske Bank: Ingen kommentarer

Jyske Bank vil ikke kommentere indbrud i værdibokse og sikkerheden i banken.

Tyverier 13. februar 2011 10:11

NORDJYSKE har flere gange forsøgt at få kommentarer til Lene Trudslevs sag, men i Jyske Banks afdeling i Hjørring henviser man til den juridiske afdeling i Silkeborg. Heller ikke der er der tilsyneladende nogen, der ønsker at kommentere sagen, og hvordan sikkerhedsniveauet ser ud i Jyske Bank i Hjørring i dag. Enkeltstående tilfælde NORDJYSKE Stiftstidende har også forgæves forsøgt at få filialdirektør Thomas Krage til at kommentere et møde han havde med Lene Trudslev og hendes mand 11. februar sidste år. Her forsøgte Thomas Krage at overbevise Lene Trudslev om, at indbruddet i hendes boks var et enkeltstående tilfælde, selvom det på det tidspunkt var slået fast, at der også ugen inden havde været indbrud i bankens værdibokse. Billeder taler eget sprog - Thomas Krage sagde også på mødet, at det beklageligvis var en ung elev, der havde siddet i ekspeditionen, da gerningsmanden var gået uhindret ned i boksrummet, fortæller Lene Trudslev. Overvågningskameraet viser imidlertid tydeligt, at der er tale om en af bankens ældre og meget erfarne medarbejdere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...