EMNER

K: Fagfolk skal tvangsfjerne børn

AALBORG:Børnesager skal ikke afgøres af tilfældige politikere, der tilfældigvis er havnet i et børne- og ungeudvalg. Det er ikke rimeligt over for de børn, hvis den fremtidige trivsel afhænger af udvalgets beslutning. Det mener De Konservative, som foreslår, at politikerne erstattes af fagfolk og eksperter. Udmeldingen kommer i kølvandet på sagen fra Aalborg, hvor børne- og ungeudvalget fredag besluttede at anbringe en fireårig dreng uden for hjemmetDet sker efter, at drengens forældre torsdag blev dømt for mishandling af drengens 13-årige storesøster. I alle kommuner er der i dag et børne- og ungeudvalg, som efter indstilling fra fagkyndig personer i kommunen beslutter, når børn f.eks. skal fjernes fra hjemmet. Udvalgene giver forældrene mulighed for at få deres sag hørt. - Tanken er god nok, og vi skal fortsat sikre forældrenes retssikkerhed, men det er dybt problematisk, at udvalgene mangler børnefaglig ekspertise, siger den konservative socialordfører Vivi Kier. Politikerne er blevet kritiseret i sagen fra Aalborg, fordi de i første omgang sagde nej til en tvangsfjernelse af den fireårige. /ritzau/