Lokalpolitik

K-kritik af Hirtshals økonomi stemt ned

Sindal-borgmester uddelte ros

Per Lar­sen er ban­ge for at våg­ne op 2. ja­nu­ar til en ube­ha­ge­lig øko­no­misk over­ras­kel­se fra den nu­væ­ren­de Hirts­hals Kom­mu­ne. Ar­kiv­fo­to

Per Lar­sen er ban­ge for at våg­ne op 2. ja­nu­ar til en ube­ha­ge­lig øko­no­misk over­ras­kel­se fra den nu­væ­ren­de Hirts­hals Kom­mu­ne. Ar­kiv­fo­to

NY HJØRRING: Det Konservative Folkepartis Per Larsen fik forleden i forbindelse med sammenlægningsudvalgsmødet i Ny Hjørring Kommune ført til protokol, at han ikke kunne stemme for de budgetreduktioner, som den nuværende Hirtshals Kommune havde fremsendt til godkendelse. Per Larsen mente, at den sagsfremstilling, han var blevet præsenteret for, kunne være bedre. - Jeg undrer mig over, at sagen er belyst så dårlig, som den er. Hvad har man foretaget sig i Hirtshals Kommune, lød det blandt andet fra Per Larsen, der desuden undrede sig over, at man i Hirtshals på kort tid har kunnet finde 2,2 millioner kroner at spare på børneområdet. - Det, jeg er interesseret i, er jo også, om hvad reduktionerne dækker over, og om det er noget, vi næste år pludselig får som en overraskelse for hele den nye kommune, sagde Per Larsen. - Det ville jo være ubehageligt at vågne op 2. januar og finde ud af, at noget er skubbet frem, understregede han. Formand for sammenlægningsudvalget og kommende borgmester Finn Olesen (S) mente derimod, at Hirtshals Kommune havde foretaget et grundigt og seriøst stykke arbejde omkring at finde reduktioner på økonomisiden. Sindals nuværende borgmester Søren Risager roste da også Hirtshals for sit arbejde og kaldte det ”flot”. - Det er en urimelig kritik, Per Larsen kommer med, sagde Søren Risager. Per Larsen holdt fast i, at han mente, sagsfremstillingen var for mangelfuld, og han kunne ikke følge indstillingen om, at godkende den økonomiske side af sagen. De øvrige medlemmer af sammenlægningsudvalget havde ingen kommentarer, og indstillingen blev fulgt og Hirtshals" budgetreduktion godtaget.