K: Massive problemer med parkering

På byrådsperiodens første møde stemte K stemte imod lokalplan grundet frygt for p-problemer

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra højre ses tre af ti nye byrødder nemlig Christina Halkjær (S), Tobias Bøgeskov Eriksen (S) og Bjarne Sørensen (S).

AALBORG:Den nye byrådsperiode blev mandag skudt i gang med det første ordinære byrådsmøde. De nye byrådsmedlemmer fik udover deltagelsen i et større kommunalt fotoshoot også en forsmag på, hvad der bl.a. venter de næste fire år. Nemlig lokalplaner i lange baner. By og landskabsrådmand Hans Henrik Henriksen (S) sagde det lige ud undervejs på gårsdagens møde efter en lang række lokalplaner og noget, der lignede en lang enetale.

Thomas Krarup (K) stemte imod en lokalplan for en ny randbebyggelse på hjørnet af Nibevej og Hobro, hvor der bl.a. har været en lille garage.

Der har været arbejdet med lokalplanen stort hele sidste byrådsperiode, og i går nåede den så i mål med et flertal. Planen åbner op for, at der etableres bygninger med erhverv i stueetagen og 40-50 boliger i resten af byggeriet på hjørnet, hvor der i dag bl.a. er en lille værkstedbygning med en meget stor burgerreklame på taget.

Massive p-problemer

- Udfordringen her er ikke projektet som sådan, men problemet er det, som indsigelserne rent faktisk peger på, at der kommer til at være massive parkeringsproblemer, sagde Thomas Krarup.

Han peger på, at der etableres en parkeringsplads til hver ottende bolig i nybyggeriet.

- Lige nøjagtig her bygger man så mange og så små boliger, som gør, at der bliver bygget så få parkeringspladser, at det simpelthen bliver en konkret problemstilling, som burde gøre, at man tog højde for den trafik, der kommer, og at man sagde, at der skal bygges flere parkeringspladser, lød det fra Thomas Krarup.

God kollektiv trafik

Hans Henrik Henriksen pegede omvendt på, at der til gengæld er meget gode muligheder for at benytte kollektiv trafik i området.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) pegede på en alternativ parkeringsmulighed.

- Vi må se, om der kommer p-kaos eller der kommer til at være god ro og orden. Men man må sige, at lige i nærheden ligger også ganske store parkeringspladser, som man ikke råder over, men som der sikkert er folk, der kunne finde på at bruge som parkeringsplads, sagde Thomas Kastrup-Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.