Gymnasiale uddannelser

K til kamp mod usynlige bederum

Ingen danske gymnasier har bederum til muslimske elever

de konservative har ikke haft det store held med deres udmeldinger om integration i den forgangne uge. Hverken burkaer eller bederum på gymnasierne er et problem i hverdagen. Arkivfoto: Scanpix

de konservative har ikke haft det store held med deres udmeldinger om integration i den forgangne uge. Hverken burkaer eller bederum på gymnasierne er et problem i hverdagen. Arkivfoto: Scanpix

KØBENHAVN:Da De Konservative i den forgangne uge blæste til kamp mod bederum på gymnasier, var det en kamp mod en rent hypotetisk modstander. I hvert fald kender Gymnasieskolernes Rektorforening ikke til gymnasier med bederum. Heller ikke en rundringning, Kristeligt Dagblad har foretaget til en række af landets mest indvandrertunge gymnasier, tyder på, at elever samles i særlige rum for at bede. I sit nye integrationsudspil skriver De Konservative: "Der skal ikke være bederum på skoler og gymnasier. Bederum er med til at presse elever, der ikke ønsker at være en del af et religiøst miljø i skolen." Den holdning deles af de fleste rektorer på de gymnasier, hvor spørgsmålet om bederum overhovedet har været rejst. En af dem er Hans Lindemann, som har været rektor på Metropolitanskolen siden 1992 og jævnligt opfordres til at oprette et bederum af muslimske elever. Ofte med støtte fra de danske elever og elevrådet. - Vi skal ikke skal blande religion og undervisning. Hvis vi etablerer et bederum, risikerer vi at medvirke til, at muslimske elever mod deres ønske presses til at deltage i bøn, siger han. Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Peter Kuhlmann, er ikke bekendt med, at nogen gymnasier skulle have et bederum. Og det er kun godt, at det forholder sig sådan, siger han, for det er kun religionsundervisning, der hører til i skolen. Forkyndelsen må foregå udenfor./ritzau/