Hirtshals

Kårer havkattekonge i lystbådehavnen

Søndag eftermiddag holder Hirtshals Fiskeriforening og Hirtshals Redningsstation på Nordvestkajen 35 tøndeslagning i lystbådehavnen i Hirtshals. Her vil fiskere iført overlevelsesdragter kæmpe om æren om at blive årets havkattekonge. Interesserede har mulighed for at låne dragter, hvis de vil være med i kappestriden. Det er endda tilladt at smugtræne. Tøndeslagningen søndag bliver overvåget af folk fra redningsstationen. Efter tøndeslagningen er Hirtshals Fiskeriforening værter ved en forfriskning på redningsstationen, hvor der også er rundvisning.