Kåring af volleyball-ildsjæl i Gistrup

På bil­le­det får årets LKB’er, Loui­se Kjærs­gaard, over­rakt en snapsekaraffel fra Lene Høj­lunds glas­pus­te­ri af LKB-Gistrups ho­ved­for­mand, Kjeld Møl­bæk.
Volleyball 6. marts 2007 05:00

GISTRUP: Efter indstilling fra holdledere samt næstformand og formand i LKBs volleyballafdelingen blev koordinator i ungdomsafdelingen, Louise Kjærsgaard, forleden på hovedgeneralforsamlingen i LKB-Gistrup kåret som årets LKB’er 2007. I begrundelsen for indstillingen stod blandt andet, at det ikke mindst er hendes iver og entusiasme, der er baggrund for, at LKB i dag har en af Nordjyllands største og bedst fungerende ungdomsafdelinger i volleyball. For at sikre medlemmer til afdelingen har Louise Kjærsgaard været rundt på de fleste skoler i Aalborg og omegn i gymnastiktimerne for at øge kendskabet til kidsvolley, og hun har via et samarbejde med DUS’erne i Gistrup sikret, at børnene her ofte har fået mulighed for at spille volleyball. Derudover er kendskabet til volleyball også blevet øget i forbindelse med en række større arrangementer i LKB i form af blandt andet en skolevolley-dag og et ”kidsvolley by night”-arrangement samt en ”Kids-event” med overnatning i Gistruphallen i samarbejde med Nordjysk Volleyball Kreds. Som igangsætter af afdelingen har hun også fundet trænere og holdledere til alle holdene, men ikke nok med det, hun deltager også selv som aktiv træner for de fleste hold og sørger til stadighed for at inspirere trænerne. Den velfungerende afdeling i Gistrup trækker medlemmer til så langt væk fra som Skørping og Vester Hassing samt alle dele af Aalborg. Dertil kommer, at hun med sine mange gode ideer og altid gode humør har let ved at få ikke bare spillerne men også forældrene og lederne i afdelingen til at yde en optimal indsats, når der er brug for det.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...