Elling

Kabel-tv på computeren

Medlemmerne af Elling Antennelaug får nu nye muligheder

ELLING: Medlemmer, der i dag har et bredbåndsabonnement hos Elling Antenneforening, får nu fri adgang til YouSee Web-tv via deres bredbånd. Det bliver muligt fordi Elling Antenneforening, har indgået en aftale med YouSee om levering af Bredbånd.

Det betyder, at medlemmer med bredbånd kan se de fleste af deres tv-kanaler på pc’er, iPads, iPhones og udvalgte Android telefoner, når de bruger deres bredbånd derhjemme. Desuden kan man se udvalgte kanaler på pc’er, iPads eller iPhones, når man er uden for hjemmet f.eks. i bussen eller i sommerhuset.

- Det er vi meget tilfredse med, for det betyder, at vi med vores nye aftale om Bredbånd fra YouSee allerede nu kan tilbyde Web-tv og senere ved selve skiftet til YouSee Bredbånd også kan tilbyde hurtigere internet og fri adgang til musik med YouMusic. Det er fremtidens måde at lytte til musik og se tv på, som rykker ind på vores net, siger Henning Jensen.

Med aftalen om YouSee Bredbånd, sker der også andre ændringer. YouSee har for nylig skruet op for bredbåndshastigheden og det betyder, at man kan få hastigheder på op til 60 Mbit og senere efter ombygning af det overordnede net mulighed for at vælge helt op til 100 Mbit, hvis man er medlem af Elling Antenneforening.

Med i aftalen om YouSee Bredbånd bliver der naturligvis også mulighed for tilkøb af IP-telefoni til en lav månedspris.

Tidspunkt for skiftet fra Dansk Kabel TV til YouSee Bredbånd finder sted den 10. december.

Man kan se mere på www.ellingantenne.dk eller på foreningens Facebook side.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden