Kabler for 250.000 kr. stjålet

Tyverier 20. juni 2003 08:00

DRONNINGLUND: Elforsyningen Sydvendsyssel har været udsat for et usædvanligt tyveri af fire tromler med 172 meter højspændingskabler. Tyveriet er sket fra en kommunal grund i Dronninglund, og kablerne repræsenterer en værdi af 250.000 kr. Kableltromlerne er 2,2 meter høje og en meter brede, de er grønne, og højspændingskablet er rødt. Hos Elforsyningen Sydvendsyssel i Nørresundby, der ejer tromlerne, har man ikke lyst til at knytte mange kommentarer til tyveriet. Men driftsassistent Harry Pedersen slår fast, at hvis meningen er at skrotte kablerne, så står udbyttet ikke mål med besværet og omkostningerne ved skrotningen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...