Tyverier

Kædelås narrede indbrudstyv

En kæde for døren eller en solid hængelås. For nogle lyder det gammeldags at sætte op på en dør,men det er stadig en effektiv sikring mod indbrudstyve.

En kælder til et rækkehus på Dragsdalsvej i Løgstør lignede således mandag en let adgang til et hus og dets værdier. Men det viste sig alligevel at være så svært, at tyven måtte give op. Ganske vist blev låsen uden det store bøvl dirket op, men inden for døren hang en kædelås for åbningen, og den var så svær at fjerne, at tyven i stedet forsvandt.