Aalborg

Kælder i byhus

? Hej Poul Erik Jeg ønsker at lave fuld kælder i et 100 år gammel byhus i Aalborg. Hvordan griber jeg det an? Kan det overhovedet lade sig gøre, og hvordan kommer jeg i gang? Hvem kan hjælpe mig? Lige lidt info om byhuset: - Huset har ingen støbt sokkel. - Begge mine nabohuse har fået det lavet for lang tid siden. - Pt. er der kun jord under huset. Jeg har haft/har stadig store problemer med rotter som er døde og ligger og lugter under gulvet - dette er dog ved at blive løst. Foruden lugten af rotter lugter der af jord, de to ting + mangel på plads er årsagen til mit kælder ønske. Jeg kan selv lave alt sliddet, men skal have hjælp til murearbejdet + supervisor hjælp. Jeg håber du vil hjælpe. Anonym ! Hej Anonyme Det er et større projekt du skal i gang med, et projekt der kræver ekspertviden omkring jordbundsforhold, bygningers stabilitet med videre. Jeg vil derfor foreslå, at du tager fat i et ingeniørfirma. De vil kunne hjælpe dig videre med projektet. Jeg vil samtidig anbefale dig, at du tager kontakt til dit forsikringsselskab for at høre hvilke vilkår de vil stille i forbindelse med sådan et projekt, disse vilkår får ingeniøren brug for i projekteringen af kælderen. Held og lykke med projektet. Poul Erik Marcussen