Kælke er velkomne på bakken

Lars Østergaard stiller kælkebakke til rådighed for Brønderslevs børn

BRØNDERSLEV:De oplevelser, Lars Østergaard, Aagaardsvej 33 ved Brønderslev, har haft med sine børn, synes han skal komme andre tilgode. Derfor stiller han gerne sin kælkebakke til rådighed for interesserede. - Jeg gik forleden en tur med vores hund, i den smukke natur hvor jorden er dækket af det smukkeste hvide tæppe og træerne af pyntet som i et eventyr. Det område der omgiver vores landejendom, i denne smukke ådal nord for Brønderslev, fortæller Lars Østergaard. - Da jeg gik op af vejen mødte jeg en mand med fire små sneklædte børn, han spurgte om jeg viste hvem der ejede de bakker der ligger oppe vej Ågårdsvej? Jeg kunne med glæde forklarer ham, at det gjorde jeg, og at de var velkommen til at køre på kælk ned af bakkerne. - Det er ikke til at beskrive børnenes glædestrålende øjne, da drøne ned af bakkerne. Det var en sand fornøjelse. Sund fritidsaktivitet - Fritiden for børn i dag, i vinterperioden, er ofte præget af, tv, video eller computerspil. Ikke fordi der er noget galt i det. Men de få gange i vores barndom hvor vi prøver at udfordre naturen er i grunden nok få, og lige nu kan man altså nyde naturen fra dens smukke men kolde side. - Da jeg selv havde små børn og boede i det ”flade” Brønderslev, synes jeg ikke at kunne finde sådanne kælkebakker og fandt man dem var der ”ingen adgang” eller også var det hele hegnet ind. Alle er velkomne Derfor denne opfordring: Børn og forældre må gerne benytte vores bakker til en god lille kælketur. - Jeg har jeg udlagt 11 tønder land SFL jord (Særligt Følsomt Landbrugsområde) blandt masser af rigt dyreliv, til fri afbenyttelse just i denne kælke tid. Der står et skilt om at der ikke er offentlig adgang men det giver jeg hermed tilladelse til. Varmt tøj - Klæd børnene i noget varmt tøj, tag noget varmt med at drikke og glem ikke kælken eller et par ski. Det er dog ikke som de sorte løjper med suset i maven kan man godt få. Virkelig verden - Giv børnene en god oplevelse i den virkelige verden, lang fra cyberspace og fantasi og nyd så varmen ved at komme hjem igen med røde kinder. Og her Lars Østergaards kørselsvejledning til kælkebakken: - Kør mod Serritslev, drej til venstre af Aagaardsvej (ved rastepladsen), kør ca. 300 m og på venstre hånd en hestefold, leddet er åben og strømmen er slukket. En god oplevelse - En af de få oplevelser, som oven i købet er gratis, og som byens små purke nok ikke glemmer så hurtig som et computerspil eller en videofilm, slutter Lars Østergaard.

Forsiden