Kæmp for ligestilling

Så er vi gået ind i et nyt år – et helt år med masser af muligheder, der ligger åbne foran os. Et år, hvor vi i høj grad kan præge hver eneste dag og sætte fodspor, som kan præge flere generationer frem i tiden – hvis vi vil og hvis vi har det mod, der skal til.

Vi skriver 2005, og jeg synes, det er værd at tage et kig på, hvordan det egentlig står til med ligestillingen i Danmark. 2005 er blevet udråbt til H. C. Andersen-år – et eventyrets år. Jeg kunne godt tænke mig, at eventyret om kvinders og mænds ligestilling blev færdigskrevet. Et projekt, der vil kræve alle danskeres deltagelse og især mændenes. At sikre ligestillingen er ikke noget, politikere alene kan gøre med lovgivning i den ene hånd og pengeposer i den anden. Der kan gøres meget med disse hjælpemidler, men i sidste ende er det op til os alle sammen. Det vil dog blive nemmere at løfte opgaven i fællesskab hvis de folkevalgte, især på Christiansborg, holdt op med at modarbejde projektet og i stedet tog seriøst fat i problemerne. Den siddende regerings indførelse af et års barselsorlov opfatter jeg som et klart tilbageskridt for ligestillingen. Det har i hvert fald ikke gjort det nemmere for unge kvinder uden børn at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Jeg kan sagtens forstå, at først og fremmest små og mellemstore virksomheder tænker sig om en ekstra gang, inden de ansætter en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke har fået børn. Derfor synes jeg, det ville være rigtigt godt, om 2005 blev brugt til at gennemføre den barselfond, som oppositionen sidste år foreslog, hvor alle arbejdsgivere indbetaler til, uanset om deres ansatte er mænd eller kvinder. Lige netop på børneområdet synes jeg, det er mærkværdigt, at mænd ikke kæmper for at få ligestilling. Hvorfor kræver mænd ikke at få ret til en bestemt del af barselsorlov, en del, som kvinderne ikke kan komme og snuppe for næsen af dem? Vi er kommet ind i et valgår, og det rejser spørgsmålet om ligestilling i forhold til mænd og kvinders repræsentation i de folkevalgte forsamlinger. Her synes jeg, vi er nået langt. Langt de fleste politiske partier har kvinder og mænd i alle aldre opstillet, men skal der vælges lige mange kvinder og mænd er det jo op til os vælgere rent faktisk at afgive vores stemme efter det. Hvis jeg som kvinde stemmer på en mand, fordi jeg f.eks. føler han bedst kan repræsentere mine synspunkter og holdninger, skal jeg jo ikke efterfølgende gå rundt og beklage mig over at der er blevet valgt for få kvinder. Ligestilling handler meget om holdninger og indgroede normer. Kvinder og mænd kan være lige gode ledere, men problemet er typisk, at samfundet, som jo er os alle sammen, tillægger lederposter mange mandlige værdier, hvilket gør, at kvinder skal presses ind i den form for at passe til rollen. F.eks. havde jeg ikke forestillet mig at et menighedsråd i vores tid kunne være betænkelige ved at ansætte en kvindelig præst ud fra frygtsomme overvejelser over hvem der så skal bage kage og den slags sysler, som Præstens Kone tog ansvar for på H.C. Andersens tid. Men det forekommer, og spørgsmålet forekommer selvfølgelig, fordi der i nogle menighedsråd kan være et særdeles fastlåst syn på både køns- og lederroller. Hvorfor kunne det ikke være Præstens Mand, der bagte kage? Måske bunder denne fastlåsthed i dette tilfælde i en overrepræsentation af ældre herrer over 60 år? Hvis det også er tilfældet i de øvrige folkevalgte forsamlinger, så har vi da heldigvis rig mulighed for at rette op på situationen i år. Godt nyt- og valgår. Inge Kjær er 27 år. Uddannet cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet og arbejder som konsulent i en nordjysk kommune. Har siden 1996 været medlem af Socialdemokratiet og haft en lang række tillidsposter. Er opstillet som byrådskandidat for Socialdemokraterne i Aalborg Kommune. Sidder i bestyrelsen for Det Hem'lige Teater. Fritiden bruges desuden på teateroplevelser, biografture og gymnastik. Den musikalske favorit er Poul Krebs, og bogreolen er fyldt med krimier og biografier.