Frederikshavn

Kæmpe boligprojekt: 160 boliger skal fornyes

Boligforeningen Vesterport klar til at renovere yderligere 160 boliger i Mølleparken i Frederikshavn

Boligerne her på Provst Dreslersvej i Frederikshavn blev renoveret fra 2014 til 2016. Nu venter så yderligere en renovering af 160 boliger andre steder i Mølleparken. Foto: Kurt Bering

Boligerne her på Provst Dreslersvej i Frederikshavn blev renoveret fra 2014 til 2016. Nu venter så yderligere en renovering af 160 boliger andre steder i Mølleparken. Foto: Kurt Bering

FREDERIKSHAVN: Mølleparken ligger i Frederikshavns sydlige udkant og byder på 700 boliger.

I de seneste år har Boligforeningen Vesterport haft gang i et omfattende projekt, hvor først 294 boliger blev renoveret i etape 1, og nu venter så etape 2 forude.

Her skal der renoveres 160 boliger, hvilket byrådet i Frederikshavn Kommune netop har givet grønt lys til.

Både boligforening og politikere kan ånde lettet op, for renoveringen af de mange lejligheder har levet en omtumlet tilværelse.

Skulle være revet ned

De tre blokke med de 160 lejligheder skulle egentlig have været revet ned for over fire år siden, fordi boligforeningen vurderede, at efterspørgslen af lejligheder ville falde.

Senere steg behovet for lejligheder markant, og Vesterport droppede nedrivningsplanerne.

Desuden har udgifterne til etape 1 - de 294 lejligheder - været 4,8 millioner kroner dyrere end forventet.

En sammenstyrtning

- Det skyldes, at der for nogle år siden var en sammenstyrtning i Mølleparken og deraf en følgende genhusning af beboerne, forklarede borgmester Birgit Hansen (S) på byrådsmødet.

Der var opbakning hele vejen rundt til den kommende etape 2, og Birgit Hansen slog fast, at renoveringen er godt for Frederikshavn.

Beboerne i de nyrenoverede lejligheder har godkendt huslejestigningen på henholdsvis 330 og 880 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.