Kæmpe festdag for Hånbæk

Efter mange år som byggeplads kan det store boligområde ”Hånbæk” endelig fejre en færdig renovering til 630 millioner kroner

Lars Hofmeister og Hans Ravn
Hånbæk er færdigrenoveret, og det blev lørdag fejret med blandt andet dannebrog, taler og spisning
Byggeri 1. september 2012 12:27

FREDERIKSHAVN: 630 millioner kroner.

Så meget har en af Danmarks mest omfattende renoveringer kostet.
Men nu fremstår det store boligområde ”Hånbæk” i Frederikshavn også som et mondænt, lyst og overskudagtigt byggeri med masser af muligheder.
Lejlighederne har gennemgået en total renovering, og området er blevet mere grønt og lækkert.
Lørdag blev det fejret, at den renovering, der blev påbegyndt i 2005, nu endelig er tilendebragt.
Beboere, boligforening, bygherre, politikere og embedsfolk var mødt frem til fest.
Fire boligblokke er fjernet, hvilket har skabt masser af lys og plads til grønne områder.
Området har i mange år haft problemer med et dårligt ry og omdømme, men nu er alt ændret, og borgmester Lars Møller (V) slog fast, at Frederikshavn Kommune er stolte af det nye Hånbæk.
- I har vist omverdenen, at det stadig kan lade sig gøre at udvikle boligmarkedet. Jeg er rigtig glad for, at kommunen kan tilbyde et så attraktivt et boligområde, sagde Lars Møller.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...