Gymnastik

Kæmpe gymnastikstævne i Jetsmarkhallen

Både springhold og rytmehold vil deltage i weekendens gymnastikopvisning i Jetsmarkhallen. Foto: Bent Bach

Både springhold og rytmehold vil deltage i weekendens gymnastikopvisning i Jetsmarkhallen. Foto: Bent Bach

Siden 1992 har Pandrup Gymnastik og Ungdomsforening (PGU) hvert år afholdt DGI’s gymnastikopvisning i Jetsmarkhallen - og i år er ingen undtagelse. Ikke mindre end 1650 gymnaster vil denne weekend mødes i Pandrup til to hele dage med gymnastikopvisning. - Formålet med arrangementet er at give gymnasterne mulighed for at vise, hvad de har lært i årets løb, og give dem mulighed for at møde hinanden og få nogle gode oplevelser sammen. Og så selvfølgeligt at give publikum en kanon oplevelse, fortæller Inger Kristensen, der er formand for Pandrup Gymnastik og Ungdomsforening. Med i opvisningen vil blandt andet være fem ungdomsskoler og 47 hold fra gymnastikforeninger fra hele Nordjylland. Desuden vil hold fra DGI Nordjylland samt Vendsyssel Repræsentationshold deltage. Syv hold fra Pandrup Pandrup Gymnastik og Ungdomsforening stiller selv op med omkring 160 gymnaster fordelt på syv hold. PGU’s 160 gymnaster, der aldersmæssigt spænder lige fra tiårsalderen til starten af tyverne er fordelt på både rytmehold og springhold. - Gymnasterne har lige siden sæsonstarten i september arbejdet henimod de opvisninger, vi vil se her i weekenden, fortæller formanden for Pandrup Gymnastik og Ungdomsforening.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste