Det er torsdag 12. februar. Det er vinter og det er småkoldt. På Tordenskjoldsgade går folk foroverbøjede. Nogle er lidt besværede og løfter forsigtigt på kasser og poser. Nogle kasser klirrer, andre gør ikke.

Klokken er 16.35 og de, der netop ankommer ad Tordenskjoldsgade til Hotel Herman Bang, er faktisk allerede kommet for sent. Køen er ved at forme sig. Men fortrøstningsfulde stiller de sig nu ind i den - menneskeradiatoren - der langsomt varmer foyeren op.

Auktionshuset Lauritz.com er i byen og interessen kommer bag på hotellet, Lauritz og folk selv.

- Hold da op der var mange mennesker, siger en udmattet vurderingsekspert Michael Mølgaard næste dag fra et hotelværelse på Læsø i sikker afstand af Frederikshavn.

Han skal lige have en slurk kaffe, før han fortæller videre.

- Folk kom jo en time før. Vi hørte, der var en del der var gået igen og de havde stået helt ud på parkeringspladsen Så selvfølgeligt var det træls at nogle måtte vente så lang tid. Men det var en god aften.

Rav og Stradivarius’ kusine

De godt 100 fremmødte var kommet med sølvtøj, malerier, krystalglas, vaser, stentøj, kobberkander, bronzekar, krokodilleskindstasker, møbler og violiner.

Og så ravklumpen. Det er Jens Jakobsens. Den pensionerede fisker fra Ålbæk med de store næver og godmodige humør.

Den ser tung ud, men den vejer kun godt 171 gram. Michael Mølgaard vejer den to gange. Så siger han;

- Den er meget fin og det er godt, det er et helt stykke, det indbringer mere. Stykker som dem her er oftest hentet ind fra havet, ellers bliver de slået i stykker i brændingen.

Det er den. Godt tre timer nord for Skagen mødte den Jens Jakobsens garn.

- Det er vel en 35 år siden. Jeg kan nu ikke huske datoen, griner Jens.

Michael Mølgaard studerer den. Alle studerer den. Er det grådige blikke? Er det misundelse, man kan spore? Nej. Alle er denne aften interesserede. Ivrige efter at høre historier. Om den imposante spanske mønt fra 1736, der viser sig ikke at være mere værd end dens vægt i sølv. Om violinen, som Tina Gillberg med et glimt i øjet kalder Stradivarius’ kusine, om malerierne. Om den smukke vase alle ville have, men som gik med ejermanden. En aften med ufortyndet oprigtig interesse, hvor der fra hver lille genstand, udsprang en fortælleglæde og et mindevæld, der aldrig kunne bortauktioneres.

- Jeg vil skyde på at den kan indbringe mindst 7000 kroner, siger Michael Mølgaard så.

En kort stilhed. Så nikker Jens. Uden at lægge an til forhandling.

Jens er blevet lidt blusset i kinderne. Om det er varmen eller de mange tusind kroner, så breder lunen sig til alle fibre af den gamle fisker.

- Ja jeg skulle jo ikke bruge den til noget, den stod bare hjemme på reolen, og der gjorde den ingen nytte, siger han og går igen.

Michael Mølgaard - atter på telefon fra Læsø;

- Siden sommerferien er ravpriserne gået fuldstændigt amok. Vi snakker jo en kilopris på 25- 30.000 kroner og ni ud af ti gange er det kinesiske købere.