Kæmpe koncert i Fjerritslev
MusikCompagniet lover 70 m/k på scenen

Povl Dissing er solist ved koncerten. Arkivfoto: Kirsten Østergaard kirsten østergaard
FJERRITSLEV:En kæmpe opsætning med over 70 musikere på scenen samtidigt.
Det lover MusikCompagniet, når Aalborg Symfoniorkester under ledelse af The Brazz Brothers fra Norge og med Povl Dissing som solist giver koncert i Han Herred Fritidscenter fredag 1. marts.
The Brazz Brothers er Norges ubestridt bedste brazz-band, hvis musikalske verdensbillede spænder fra det sjove, velkendte rytmiske til de helt unikke klanglige og fordybende musikalske oplevelser. Med humor, musikalitet og indlevelse er de en oplevelse.
Programmet er opdelt i tre afdelinger. En afdeling med afrikansk materiale fulgt af en afdeling med nordisk musik bearbejdet og arrangeret for symfoniorkestret og The Brazz Brothers samt til slut en helt igennem dansk afdeling med udvalgte perler fra Povl Dissings repertoire.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.