Kæmpe kvaler i Hjørring-forsvar

Hele centerforsvaret hos FC Hjørring er flået væk inden lokalbraget mod Blokhus FC i fodboldens 1. division

Dennis Søndergaard,
Hele centerforsvaret hos FC Hjørring er flået væk inden lokalbraget mod Blokhus FC i fodboldens 1. division. Foto: Torben Hansen
Fodbold 5. november 2011 12:10

Direktør og sportschef Jacob Krüger samt assistenttræner Bora Zivkovic drømmer formentlig om bare for en enkelt dag at få deres gamle topform tilbage. Over 500 Superligakampe kunne de to FC Hjørring-ledere tilsammen mønstre i deres velmagtsdage i centerforsvaret på højeste niveau, og deres tidligere kompetencer kunne vendelboerne i den grad bruge i dag til hjemmekampen og lokalslaget mod Blokhus FC. For hovedbruddet efter sidste weekend fjerner man hverken med panodil eller treo. FC Hjørring har fået flået hele deres defensive fundament i stykker med de røde kort til centerforsvarerne Calum Butcher og Roel van Hemert samt den karantænegivende advarsel til højrebacken Buster Munk i seneste kamp i Hobro. Svær problemstilling - Jeg er blevet for tung. Der er nok større chancer for, at Bora spiller, joker Jacob Krüger om holdets situation. - Vi har vores tredjevalg Kenneth Petersen skadet og ude resten af efteråret, og Buster Munk ville nok være vores næste valg i centerforsvaret, men han er i karantæne nu, lyder det fra Jacob Krüger, som helt ærligt svarer: - Det aner jeg ikke, til spørgsmålet om, hvad FC Hjørring så skal gøre. Reservernes reserver skal i hvert fald kaldes til undsætning. - Tobias Ørtoft og Casper Pedersen har tidligere spillet i centerforsvaret på AaB’s andethold. Christian Christiansen er tilbage efter en skade og kan vel tage den ene back, mens Rune Frantsen kan spille den anden, fortsætter sportschefen. Efter 0-4 senest i Hobro ville FC Hjørring ellers gerne have rejst sig fra asken i dag mod lokalrivalerne fra Blokhus, som også samtidig er konkurrent i nedrykningsstriden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...