EMNER

Kæmpe modeshow i Stubhuset

{ STØVRING: Torsdag aften er Støvring Handelsstandsforening vært ved et stort modeshow i Stubhuset. Godt 20 af byens butikker vil vise kreationer frem på catwalken og endnu flere vil være repræsenteret med en stand, der kan pirre nysgeriigheden. Billetter til showet kostede 100 kroner, dengang de endnu var til salg. Og ville man være blandt de 250 tilskuere til modeshowet, var det med at holde sig til. Billetterne forsvandt på 24 timer. De, der sikrede sig en billet, får ved indgangen i købmandspose overrakt og har mulighed for at vinde en total forkælelse på deres billetnummer. Vinderen får 6.600 kroner, der frit kan benyttes i de butikker, der deltager i Stubhuset. Showet er en del af mode- og forbrugerdagene i Støvring, der blandt andet omfatter søndagsåbent i byens butikker fra klokken 10 til klokken 16.